Denne grove kålsalat er på julebordet hos os hvert år.
Den er perfekt modvægt til den fede julemad og ekstra bonus er, at den er en fryd for øjet, med alle de smukke farver.
Du kan sagtens lave salaten om formiddagen og stille den på køl til den skal bruges. Dog skal du vente med æbler og dressing til den skal serveres.
Rødkålssalat til 4 pers.:
1/4 rødkålshoved (ca. 500 g.)
2 økologiske appelsiner i fileter
1 økologisk sødt spiseæble i tern
kernerne fra 1/2 granatæble
1 håndfuld valnøddekerner
lidt hakket persille eller skovsyre
Dressing:
4 spsk. olivenolie
1 1/2 spsk. æbleeddike
1 spsk. honning
1/2 tsk. dijonsennep
et nip salt og peber
Snit rødkålen fint på en mandolinjern eller riv den på den grove side af et rivejern.
Bred kålen ud i et fad og læg æblebåde, appelsinfileter, valnøddekerner og granatæblekerner på.
Pynt med skovsyre eller persille.
Rør dressingen sammen og hæld den over salaten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar