torsdag den 16. august 2012

Spicy thaikylling med ristede jordnødder



Jordnødder med skind men uden skal, købes hos etniske købmænd

Ser sådan ud efter 20 minutters ristning

Øvrige ingredienser


Denne ret er hot, hot ! Eller det bestemmer du jo selv, men følger du min opskrift, så er den hot !
Ønsker du en mildere version, nøjes du med at tilsætte én chili, som du udkerner.
Det er en lækker ret, med meget at tygge på, den er nemlig propfyldt med lækre ristede jordnødder.



2 personer:

250-300 g. kyllingefilet, skåret i små tern
200 g. jordnødder (med skind, men uden skal)
1/2 spsk. olie
2 fed hvidløg, hakket
3 cm. skrællet og revet ingefær
3 store røde chili´er, skåret i ringe, den ene med kerner i, de øvrige to udkernet
2 forårsløg, skåret i skrå snit på ca. 1 cm.
Lage af:
1 1/2 spsk. soya
1 spsk. østerssauce
1 spsk. marsala eller cherry
2 spsk. sukker
2 tsk. risvinseddike eller hvidvins- eller æble-eddike

Purløg til drys samt ris som tilbehør.

Kog en portion ris, evt. basmatiris

Start med at sætte jordnødderne til at riste imens du snitter fyldet.
Varm 1/2 spsk. olie i en wok eller dyb pande og start ved ret høj varme. Skru gradvist ned for varmen, i takt med at jordnødderne brunes og giver små "smæk-lyde" fra sig. De må ikke branke, du skal røre i dem hele tiden, til de er mørkgyldne.
De skal riste i 20 min. det er vigtigt for at de holder sprødheden, når de tilsættes retten.

Rør lagen sammen i en kop.

Lynsteg kyllingekødet i en wok. tilsæt chili, ingefær, hvidløg og forårsløg og rist videre i to min.
Tilsæt lagen og til sidst de færdigristede jordnødder.
Tilsæt ikke salt før du har smagt til, både soya og østerssauce er meget salte.

Servér med ris, samt et drys purløg på toppen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar