Brugte en dåse ananas i denne størrelse, 220 g. (drænet vægt ca. 180 g.)
Dette er endnu en opskrift fra Foodfanatic, den sidste i denne omgang, nu må jeg hellere finde inspiration andre steder.
Jeg har ændret på forholdet af ingredienser, samt gjort den fedtfattig i forhold til originalopskriften. Jeg har brugt skyr i stedet for fed cremefraiche, og det fungerede helt perfekt. Har så tilføjet lidt ananassaft samt sukker til dressingen, den smagte rigtig dejligt.
Til 4 pers.
Ingredienser
ca. 400 g. spidskål i snittet vægt (uden stokken og de yderste blade)8 forårsløg
ca. 200 g. ananas på dåse -gem saften.
3,5 dl skyr
3 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
1 tsk. rørsukker (eller alm. sukker)
1 tsk. citronsaft (valgfri)
Salt og peber
Hakket persille (valgfri)
Kassér spidskålens yderste blade og snit resten undtaget stokken i strimler. Skyl den snittede spidskål.
Snit forårsløg og skær ananas i mundrette bidder. Vend begge dele sammen i en skål med den snittede spidskål.
Bland skyr med sennep, honning, citronsaft, salt og peber samt eventuelt en smule hakket persille.
Tilsæt lidt ananassaft indtil dressingen er lind og nem at røre ud. Smag til og vend i skålen med spidskål. Opbevar på køl, indtil salaten skal serveres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar