tirsdag den 23. oktober 2012

Kanelkage


Den gode gamle kanelkage med kaffeglasur smager bare (stadig) godt. Kagen holder sig frisk i flere dage og har en dejlig lidt svampet konsistens.
En kage som er velegnet som skolekage da portionen rækker til mange.

Kanelkage, 1 stor ovnbradepande.

250 g. smeltet smør
800 g. sukker
800 g. mel
1 liter kærnemælk
4 tsk. natron
8 tsk. kanel

Glasur:
500 g. flormelis
100 g. smør
8 spsk. stærk kold kaffe
3 spsk. kakao
1 spsk. vanillesukker

Evt. drys.

Tænd ovnen på 200 grader.

Rør sukker og smør godt sammen. Tilsæt kærnemælk og rør godt.
Sigt mel, natron og kanel i og vend forsigtigt rundt til det er blandet.

Hæld dejen i en stor ovnbradepande beklædt med bagepapir.
Bag kagen i ca. 30 min. Tjek med en kødnål midt i kagen om den er bagt. Hvis den kommer ren op er den færdig.

Smelt smørret til glasuren i en mellemstor gryde. Tag gryden fra varmen og hæld flormelis og de øvrige ingredienser i. Rør det sammen til massen er glat.
Fordel glasuren på den afkølede kage.

4 kommentarer:

  1. Hvor ser den fin ud, den kage. Er sikker på børnene ville have nydt den ;)

    SvarSlet
  2. Tak for Din kommentar, kender Du kagen ? Den er ret god ;-)
    Kh. Eva

    SvarSlet
  3. Nej, det gør jeg faktisk ikke. Det er sjældent, jeg gør mig i kanelkager, ved egentlig ikke hvorfor, det smager jo dejligt :)

    SvarSlet
  4. Ja den er altså god - en klassiker ! Sikke en fin blog Du har ! Den må jeg kigge nærmere på :-)

    SvarSlet