onsdag den 28. maj 2014

Citronkage med marcipan


Denne kage blev til i går, i forsøget på at lave en slags mazarinkage med citronsmag. Jeg har taget udgangspunkt i en sandkagedej og tilføjet marcipan og masser af citron.
Citronglasuren giver den lige et ekstra spark citron, så den bør du ikke udelade.
Kagen er sød og frisk på samme tid :-)

1 Citronkage med marcipan, til ca. 8 pers.:

100 g. blødt smør
100 . sukker
125 g, marcipan
3 æg
50 g. mandelmel (hvis du ikke har mandelmel blender du bare mandler til fint mel, du behøver ikke smutte dem først)
125 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
saft af 1 økologisk citron
revet skal af 2 økologiske citroner

Glasur:
2 spsk. meget blødt smør (eller smeltet)
2 spsk. citronsaft
flormelis (fik desværre ikke målt det af, men ca. 3-4 dl. vil jeg tro, eller så meget så glasuren er tilpas, uden at være alt for flydende)

Pisk smør og sukker lyst. Tilsæt æggene - et ad gangen, pisk godt.
Tilsæt citronsaft og citronskal samt revet marcipan og mandelmel.
Sigt hvedemel og bagepulver i, og vend det sammen med en dejskraber.

Hæld dejen i en lille sandkageform/rugbrødsform og bag kagen midt i ovnen ved 175 grader i ca. 35 minutter, eller indtil en kødnål kommer ren ud når den bliver stukket ned i midten af kagen.



Afkøl kagen, så den kun er lidt lun.

Rør glasuren sammen, fordel den over kagen og drys den evt. med krymmel.

Nyd den med det samme.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar