torsdag den 17. april 2014

Himmelsk kokos-karamel-chokoladekage (Chocolate Caramel Slice)


Efter søgen for inspiration til en påskekage, faldt jeg over denne kage på Sofies Spisekammer, som ikke har så meget påske over sig, men som så virkelig uimodståelig ud. Sofie skriver at kagen er almindelig kendt over hele New Zealand, og kan købes alle steder.
Kagen er virkelig lækker, kombinationen af sprød kokosbund, blød karamel og lækker chokolade er perfekt! Den er meget intens, så et lille stykke er nok. Og så er den hurtig- og nem at lave!
Opbevar kagen på køl, her kan den holde sig i en lukket beholder i en uges tid.

Himmelsk kokos-karamel-chokoladekage:

Bund:
125 g. smør
140 g. brun farin
140 g. mel
50 g. kokosmel

Karamelfyld:
1 dåse kondenceret mælk
3 spsk. sirup
30 g. smør
2 spsk. peanutbutter (kan udelades)

Chokoladeovertræk:
125 g. mørk chokolade
25 g. smør

Start med bunden, smelt smørret, bland det med kokosmel, mel og farin. tryk massen ud i en bradepande på 20 x 20 cm. foret med bagepapir.

Bag bunden ved 175 grader i 12-15 minutter, til bunden er let gylden.

Imens bunden bager laver du karamellen:
Hæld alle ingredienserne i en gryde og lad det småsimre i ca. 10 min. Kun småsimre, ikke koge rigtigt.

Tag bunden ud af ovnen, hæld karamelmassen over den og bag den videre (stadig ved 175 grader) i ca. 10-12 min. eller indtil den er let gylden.

Afkøl kagen helt.

Smelt chokolade og smør i en chokoladesmelter, eller over vandbad i en gryde.
Smør den smeltede chokolade over kagen.
Jeg dryssede lidt kakaonibs fra AMMA over en lille del af kagen, det smagte rigtig dejligt.

Sæt kagen på køl en times tid og skær den ud i små firkanter.
Opbevar den på køl.

2 kommentarer:

  1. Øj, hvor ser den lækker og tung ud - sådan helt konfektagtig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :-) jamen den er som konfekt, og meget vanedannende :-) kh. Eva

      Slet