tirsdag den 30. oktober 2012

Marokkansk kylling med svesker, kikærter og couscous




Lækker kyllingeret, med kikærter, svesker og en dejlig krydret sauce.

4 personer:

1 fersk kylling, parteret og fedt og overflødigt skind klippet fra
2 løg, hakket
2 fed hvidløg, skivet
1 ds. kikærter
200 g. svesker uden sten
1 spsk. fintrevet frisk ingefær
1 spsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. cayennepeber
1/2  tsk. stødt kanel
1 lille bundt persille, hakket
5 dl. kyllingefond -eller vand
Salt og friskkværnet peber.

Tilbehør:
Couscous
4 dl. couscous
4 dl. kogt vand
1 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
Drys:
Forårsløg, hakkede
Avocado i tern
Evt. saltmandler eller ristede pinjekerner

Masser af friskpresset citron.

Svits kyllingestykkerne i lidt olivenolie i en gryde. Sæt dem tilside.
Steg løg og hvidløg klare, tilsæt krydderier.
Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden, hæld bouillon ved og læg låg på. Lad det simre ved svag varme i 45 min.
Tilsæt svesker og kikærter og kog videre i 15 min.
Tilsæt persille til allersidst.

Hæld kogende vand over couscousen, samt salt og olivenolie. Lad det trække under låg i 5 min. Rør det "løst" med en gaffel.
Anret couscousen sammen med kylling og sauce og drys med forårsløg, avocado, mandler eller pinjekerner og pres masser af citronsaft ud over hele retten.

Server sprød grøn salat med olie- eddikedressing, eller dampet spidskål til.


søndag den 28. oktober 2012

Ungarsk Gullashsuppe



En god fyldig og mættende suppe til den kolde tid. Suppen smager næsten endnu bedre dagen efter, når den har trukket smag, så lav bare rigeligt.

Du kan evt. vælge, at stege bacon sprødt og drysse det over suppen ved servering, i stedet for at koge det med i suppen.

Suppen er en af de mest søgte opskrifter på bloggen. En af mine følgere har skrevet, at hun har serveret suppen for en ungarsk veninde og hun roste den meget og sagde at den smagte helt autentisk. Bedre feedback kan man ikke få!

Suppen er fedtfattig.

Ungarsk Gullashsuppe til 4 pers:
Ca. 400 g. oksekød til gullash i tern
150 g. bacon i tern
2 hakkede løg
2 hakkede hvidløg
6 mindre kartofler i tern (eller 2-3 persillerødder i tern)
2 røde peberfrugter i strimler
3 gulerødder i skiver
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse koncentreret tomatpuré (70 g.)
2 spsk. mild paprika
1 spsk. sukker
Salt og friskkværnet peber
Kalvefond/bouillon.

Tilbehør:
Cremé fraiche 9 % og persilledrys

Fremgangsmåde:
Steg kødet i lidt olie i små portioner ad flere omgange. Kødet må ikke koge, men skal stege. Tag kødet op.
Svits først bacon, derpå løg og hvidløg til løgene er klare. Tag det op. (hvis bacon´en er meget fed, så hæld fedtet fra)
Svits kartofler og tilsæt bacon, kød og løg.
Tilsæt peberfrugt, gulerødder, paprika, tomatpuré og hakkede tomater.



Tilsæt kalvefond/bouillon, mængden fik jeg ikke målt, men fonden skal "stå" ca. 1 cm. over fyldet.
Lad suppen simre for svag varme under låg i ca. 1 time, eller indtil kødet er mørt.
Smag til med sukker, salt og peber.

Server suppen med creme fraiche og persilledrys på toppen + godt brød.



Følg mig på Facebook og få de nyeste opskrifter først og lidt glimt fra mit liv :-)

lørdag den 27. oktober 2012

Burgerbolleproduktion

Vi laver burgerboller, dejligt med en lille hjælper, som deler sin mors madglæde : )
 
 


12 store burgerboller

3 dl. lunkent vand
25 g. gær
½ dl. olie
1 æg
3 spsk. Sukker
1 tsk. Salt
100 g. fuldkornshvedemel
500 g. hvedemel
Pynt:
1 æg til pensling
Sesamfrø

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og lad den hæve i ca. 30 min.
Form 12 boller, tryk dem flade og prik overfladen med en gaffel. Lad dem hæve til dobbelt størrelse i ca. 40 min. Pensl med æg og strø sesamfrø på.
Bages ved 225 g. i ca. 10 min –eller til de er fint gyldne !
 

Rutebil lagkage med banan





Denne lagkage blev til, fordi der i længere tid havde ligget en pose rutebiler i køkkenet på min arbejdsplads. Ingen havde tilsyneladende haft lyst til at åbne posen, så jeg tilbød at trylle dem om til en lagkage.


1 stor lagkage:

3 lagkagebunde (lyse eller chokolade efter eget valg)
4 bananer
150 g. knuste rutebiler (chokolademarengs)
1/2 l. piskefløde
evt. kahlua eller bailey

Til glasur:
Flormelis
evt. krymmel

Stænk evt. lagkagebundene med kahlua eller baileys.
Knus rutebilerne i en frysepose.
Pisk fløden til skum og bland de knuste rutebiler i.
Skær bananerne i skiver.
Læg lagkagen sammen i denne rækkefølge: skum - bananer - bund og gentag ved næste lag.
Smør glasur på toppen og drys evt. med krymmel




torsdag den 25. oktober 2012

Coleslaw

Denne coleslaw smager så godt, at det er svært at holde fingrene fra den, inden den bliver serveret.
Vi får den bl.a. i burgere med pulled pork, som tilbehør til spareribs eller til grillet kød.

Coleslaw, 1 stor skål:

400 g. fintsnittet hvidkål, eller rød spidskål
200 g. revet gulerod
6 spsk. skyr eller mager cremefraiche
4 spsk. god mayonnaise evt. Hellmanns
2 spsk. ravigotte sauce eller sød sennep
1 spsk. flydende honning
1 tsk dijonsennep
1 spsk. æblecidereddike
1/2 tsk. spidskommen (kan udelades)
Salt & friskkværnet peber


 Ravigotte Sauce, kan købes i Brugsen bl.a

Bland dressingen sammen, hæld den over grøntsagerne og bland godt. Lad det trække i mindst 1/2 time før du skal spise det.

Syltede rødløg / Pink syltede løg


Siden jeg postede denne opskrift første gang, har jeg ændret i ingredienserne og lavet en mere sirupsagtig lage inspireret af Arlas opskrift, som også indeholder tranebær og derfor egner sig virkelig godt som tilbehør til ost.

Løgene får en meget smuk farve efter syltning og pynter så fint.

De kan bruges som tilbehør til varme retter, i en burger, i salater, på et tapasbræt og ovenpå alle slags oste.

1 glas syltede pink løg:
1 dl. vand
1 dl. eddike
1 dl. sukker
4 peberkorn
1 laurbærblad
2 store rødløg i tynde både
1/2 dl. tranebær
1/2 tsk. groft salt

Fremgangsmåde:
Varm eddike, vand, sukker, salt og krydderier i en gryde, indtil sukkeret er smeltet.

Kog løg og tranebær med i lagen i ca. 3-4 minutter. Fisk det op med en hul-si og hæld det i et skoldet og atamonskyllet glas.

Kog lagen ind til den bliver sirupsagtig og er reduceret til ca. 1. dl. Hæld lagen over løgene.

Opbevar løgene på køl.

Følg mig på facebook og få opdateringer ved nye indlæg.

onsdag den 24. oktober 2012

Fedtebrød

(Søren Ryge´s)



Faldt over et indlæg fra Politikken, hvor Søren Ryge, på sin egen hyggelige måde, fortæller om tilblivelsen af fedtebrød. Efter denne beskrivelse, kunne jeg næsten smage kagerne, og måtte bare prøve at gøre ham kunsten efter.
Opskriften er ikke Sørens egen, men en gammel opskrift fra Frøken Jensens Bagebog, som han bruger flittigt.
Får du uventede gæster er denne opskrift oplagt, det tager kun 20 min. i alt at frembringe disse lækre sprøde kager, som man godt kunne blive afhængig af.

1 pladefuld fedtebrød:

200 g. blødt smør
200 g. mel
100 g. kokosmel
100 g. sukker
1/2 tsk. hjortetaksalt

Ælt det hele sammen. Dejen kan virke usammenhængende i starten, men den bliver hurtigt homogen.

Del dejen i 6 portioner. Rul hver portion til en lang pølse i bagepladens længde. Pres hver pølse flad, ca. 5-6 cm. bred.

Bages ved 200 g. i ca. 10-12 min. indtil den er præcis lysebrun, ikke mørk, så er den brændt og uspiselig, så bliv ved ovnen og hold øje !

Læg med det samme en stribe glasur over hver "stang" og skær dem i snitter imens de endnu er lune.
Spis kagerne med det samme, det er nemlig NU at de smager bedst.

Børne-udgaven, kreeret af min 2 årige søn



tirsdag den 23. oktober 2012

Kanelkage


Den gode gamle kanelkage med kaffeglasur smager bare (stadig) godt. Kagen holder sig frisk i flere dage og har en dejlig lidt svampet konsistens.
En kage som er velegnet som skolekage da portionen rækker til mange.

Kanelkage, 1 stor ovnbradepande.

250 g. smeltet smør
800 g. sukker
800 g. mel
1 liter kærnemælk
4 tsk. natron
8 tsk. kanel

Glasur:
500 g. flormelis
100 g. smør
8 spsk. stærk kold kaffe
3 spsk. kakao
1 spsk. vanillesukker

Evt. drys.

Tænd ovnen på 200 grader.

Rør sukker og smør godt sammen. Tilsæt kærnemælk og rør godt.
Sigt mel, natron og kanel i og vend forsigtigt rundt til det er blandet.

Hæld dejen i en stor ovnbradepande beklædt med bagepapir.
Bag kagen i ca. 30 min. Tjek med en kødnål midt i kagen om den er bagt. Hvis den kommer ren op er den færdig.

Smelt smørret til glasuren i en mellemstor gryde. Tag gryden fra varmen og hæld flormelis og de øvrige ingredienser i. Rør det sammen til massen er glat.
Fordel glasuren på den afkølede kage.

Min pastasalat


Min egen version af en velsmagende pastasalat.


Til 2 sultne voksne:

250 g.  pasta - fuldkornssløjfer (jeg bruger Barilla)
2 kyllingebrystfileter, grillet eller stegt på pande og skåret i mindre stykker
2 gulerødder, skåret i mønter
broccoli
1 majskolbe, koges i 5 min. og kernerne skæres af med en skarp kniv
1 lille blok gedefeta
4 forårsløg
Lidt frisk ananas, skåret i mindre stykker
Lidt cherrytomater skåret i både
en håndfuld ristede pinjekerner
1 bøtte Pesto Rosso, jeg bruger den fra Løgismose, som findes på køl i Netto.









Kog pastaen al dente
Lynsteg gulerødder og broccoli i lidt olie på en pande - bare i 2 min..

Bland pestoen godt rundt i den lune pasta, tilsæt alle grøntsagerne og kylling og smuldr osten i.
Drys med ristede pinjekerner.
Servér straks!



Fisk i det grønne


Denne ret blev ofte serveret i min barndom. 
Den er simpel, sund og hurtig at lave, og så smager den rigtig dejligt.

Fisk i det grønne til 2 pers: 

250 g. groftrevne gulerødder
200 g. groftrevet knoldselleri
2 store porrer
300 g. hvid fisk (vælg f.eks. mellem torsk, rødspætte, skrubbe eller sej, Jeg bruger oftest torskefileter.
2 laurbærblade
Salt og friskkværnet peber.

Fremgangsmåde: 
Steg alle grøntsagerne i en gryde i lidt olie i et par minutter. Lav en fordybning og læg fiskefileterne her og fordel grøntsager over dem, til de er dækket.
Læg låg på gryden og lad fiske dampe færdig ved svag varme i ca. 15 min.

Server evt. godt groft brød til.



mandag den 22. oktober 2012

Æble-makron tærte



Inden makronmassen fordeles
Med makronmasse og klar til ovnen
Endnu en æbletærte, det er nu de dejlige danske æbler skal bruges.
Æblerne til denne tærte er samlet i naturen.
For at gøre det lidt nemt, købte jeg en færdig mørdejsbund i Netto, det kan ikke anbefales, den var tør og kedelig. Næste gang jeg bager tærten, laver jeg min egen mørdejsbund.
Jeg har reduceret i sukkermængden i kagen, for den var lidt for sød til min smag.
Men ellers smager den dejligt, kombinationen af æbler, rosiner og makron er lækker.
1 tærte:
1 portion mørdej, svarende til en tærteform.
Æblebåde (antal er lidt uvist ? skræl indtil bunden er dækket, som på billedet ovenover)
150 g. rosiner, lyse egner sig bedst, men mørke kan bruges.
Makrontopping:
200 g, mandler, blendet til "mel" gerne lidt groft
100 g. sukker
2 æg
Fordel mørdejen i en tærtebund.
Hæld rosiner på så de ligger jævnt på hele bunden.
Fordel æblebåde henover (se billedet ovenover)
bland mandelmel, sukker og æg til en homogén masse. Fordel den over tærten og bag den ved 175. grader i ca. 40 min. eller til makronmassen er fint gylden.
Serveres med flødeskum, creme fraiche eller god vanilleis.


Skinkeklump med æble-timiansauce



Kødet steges med æbler og timian

Dette er en rigtig efterårsret. Svinekød og æbler er et perfekt match !
Skinkeklump er en udskæring, som man ikke ser så tit.
Kødet er meget magert, med en fin struktur, pas på med at stege det for længe ved for høj varme, så bliver det tørt.
Retten er til den magre side, saucen er lavet på æblemost og en smule fond, den smager bare pragtfuldt !

Skinkeklump med æble-timiansauce til 4 pers.:
1 skinkeklump på ca. 1 kg.
15 g. smør
3 syrlige faste æbler i store tern
3 stilke frisk timian eller 1 spsk. tørret
3 dl. æblemost
1idt flydende kyllingefond - eller bouillon, ca. 1 spsk. rørt ud i 3/4 dl. vand
Maizena rørt op i vand, til jævning.

Salat a´la waldorff:
1 dl. cremefraiche 9 %
1 dl. yoghurt med pære og banan
1 æble i små tern
lidt revet knoldselleri
1 håndfuld halve stenfri druer
1 dl. grofthakkede valnøddekerner
evt. citronsaft.

Tilbehør:
Kartofler

Dup kødet tørt og krydr det godt med salt og friskkværnet peber.
Brun det godt i en gryde og brun æbletern og timian med til sidst.

Hæld æblejuice og fond ved og lad det simre ved svag varme under låg i ca. 40-45 min.

Bland cremefraiche og yoghurt og tilsæt de øvrige ingredienser til salaten. Smag evt. til med lidt citronsaft.

Tag kødet op og pak det i folie imens du laver saucen.

Si væden over i en anden gryde. Mos æblerne godt i sien, så der kommer æblemos ned i saucen.
Jævn med maizena udrørt i vand og smag til.

Servér med kaftofler.

fredag den 19. oktober 2012

Himmelsk æblekage



Denne æblekage er rigtig skøn. Blød og let marcipanagtig krumme og et knasende "låg"
Opskriften har jeg fundet hos www.foodfanatic.dk
Vi serverede den for vores gode venner, Charlotte og Jakob i aftes, de var også helt vilde med den.
Jeg glemte desværre at drysse mandelflager på toppen af kagen.


1 kage ca. 8 pers.

250 blødt smør
250 g sukker
3 æg
150 g mel
75 g mandelmel eller smuttede, blendede mandler
3/4 tsk bagepulver
3 store syrlige madæbler, fx Belle de Boskoop, Gråsten eller Ingrid Marie
3 – 4 spsk brunt rørsukker (kan erstattes med almindeligt sukker)
1 tsk kanel
25 g mandelflager

Rør smør og sukker hvidt.
Tilsæt et æg ad gangen, og rør mellem hver omgang.
Bland mel, mandelmel og bagepulver, og vend det forsigtigt i dejen.
Kom dejen i en smurt kageform.
Skræl æbler, fjern kernehuset og skær i både (jeg skar 12 både af ét æble)
Pres æblebådene ned i kagedejen. Det gør ikke noget, hvis de ikke er helt dækket af dej.
Bland rørsukker med kanel og drys over. Drys til sidst med mandelflager.
Bag i en 170 grader varm ovn, indtil den er færdig. Min kage var færdig efter 40 min. men det kan variere efter ovn.
Når en kødnål eller lignende kommer ren ud efter at være stukket ned i kagens midte, er kagen færdigbagt.
Servér med cremefraiche med vanillesukker, eller vanilleis.

onsdag den 17. oktober 2012

Pasta med pesto, valnødder og kylling



Lækker pastaret med gode smagskombinationer af valnødder, kylling, bacon osv.
Billedet blev desværre ikke så godt, linsen duggede til.


Rigeligt til 2 personer:

250 g. grove pastaskruer
2 stegte kyllingebrystfileter, skåret i mindre stykker
100 g. valnøddekerner, hakket groft
4 stykker stegt bacon, brækket i små stykker
1 håndfuld små cherrytomater i både
10 udstenede oliven, hakket

Kog pastaen al dente.

Lav pesto af:
1 potte basilikum
1/2  pose pinjekerner (som du rister gyldne på en pande)
Revet parmasanost, 4 store spsk.
1 fed hvidløg
Blend det hele sammen, spæd til med olivenolie til det har en grødet konsistens. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Bland den varme nykogte pasta med pestoen. Bland kylling, valnødder, bacon, tomater og oliven i.
Høvl lidt parmasanost over (brug din kartoffelskræller) Server straks !







tirsdag den 16. oktober 2012

Durumrulle med shawarma


Lækre hjemmelavede fuldkorns-durumruller, magert marineret oksekød, grøntsager og mager dressing, smager bare super lækkert. Og brødene slår færdigkøbte tortillaer med flere længder.


4 durumruller med shawarma:

300 g. oksemørbrad, lammemørbrad eller oksetyksteg
1 spsk. kebabkrydderi evt. fra Santa Maria (Eller lav din egen blanding af oregano, cayennepeber, spidskommen, kanel, koriander og stødte nelliker)
2 spsk. alm. eddike
1/2  løg
2 fed hvidløg

Fuldkornsruller:
200 g. sigtet speltmel (eller hvedemel)
50 g. rugmel
2 tsk. bagepulver
1/2  tsk. groft salt
1/2  tsk. sukker
2 dl. vand
Lidt olie til stegning.

Dressing:
3 dl. 6 % creme fraiche eller yoghurt naturel
1-2 spsk. tahin
1 tsk. sukker
Salt og peber

Fyld:
Salat
agurk
rødløg
tomater
peberfrugt
Stærk chilisauce eller sambal oelek



Fremgangsmåde:
Skær kødet i tynde skiver og vend det med krydderier, hakket løg, hvidløg samt eddike.
Dæk det til og lad det stå på køkkenbordet.

Rør dressingen sammen.

Skær grøntsagerne i mindre stykker.

Bland alle de tørre ingredienser til brødet i en stor skål, tilsæt vand og ælt dejen sammen.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 4 ligestore dele.
Form dem til boller og rul dem ud til flade cirkler på ca. 25 cm. i diameter.

















Varm en teflonpande godt op, og dryp lidt olie på den (bare en smule) Bag brødene ca. 2 min. på hver side og hold dem varme under stanniol.


Svits kødet på den varme pande i et par minutter.
Anret kød, grøntsager og dressing i de lune brød.

mandag den 15. oktober 2012

Budapestrulle





Denne kage har fulgt mig i mange år. 
Kagen stammer fra Sverige, er vist en klassiker dér, og har intet med Ungarn at gøre, som navnet ellers antyder.

Jeg bruger normalt ikke syltet dåsefrugt, men lige præcis i denne kage, kan mandarinerne ikke erstattes af friske mandariner, her fungerer det kun med de bløde dåsemandariner

Jeg har reduceret sukkermængden i forhold til den originale opskrift, og så har jeg tilføjet hakket dajm til flødeskummet. Du kan sagtens bruge andre frugter, eks. frisk ananas i små tern, kiwi, eller gode danske jordbær.

Det er en fordel at lave kagen dagen før den skal serveres, den smager bedst når den har trukket smag.

Budapestrulle:
Bund:
5 æggehvider
2 dl. sukker
150 g. hasselnøddekerner
1 dl. mel

Fyld:
2  1/2 dl. piskefløde
1 1/2  dåse små mandariner, godt drænet.
1 dobbelt dajm hakket / eller hakket chokolade

Pynt:
Smeltet mørk chokolade samt flødeskum og spiselige blomster. 

Fremgangsmåde; 
Start med bunden:
Pisk hviderne helt stive, kom sukkeret i lidt ad gangen og pisk godt.

Blend nødderne til fint mel, bland hvedemel i nøddemelet og vend det i æggemassen.

Læg bagepapir på en bageplade og pensl det med olie og drys et tyndt lag mel over.

Fordel marengsmassen ud over det hele. Vær grundig med at få den jævnt fordelt.

Bag bunden midt i ovnen ved 175 grader (IKKE varmluft) i ca. 15 min. Bunden skal være let gylden, men må ikke blive for mørk, så bliver den svær at rulle og vil krakelere.

Vend den ud på et nyt stykke bagepapir med bunden opad og træk forsigtigt papiret af.
Lad den køle af.

Pisk fløden til skum, dræn mandarinerne godt i en sigte. Bred fløden ud over bunden og drys med mandariner og hakket dajm.




Nu skal den rulles, her bruger du papiret til hjælp. Starten er den sværeste, det kan ikke undgås at bunden krakelerer lidt, men du kan du presse den sammen når kagen er rullet færdig.

Hæld smeltet chokolade i en sprøjtepose (eller frysepose) og klip et lillebitte hul i det ene hjørne. Dekorer kagen med chokoladen. Stil den på køl indtil den skal bruges.

søndag den 14. oktober 2012

Saltmandler



Disse saltmandler fik vi serveret hos min morbror og tante, sidst vi besøgte dem. De er rigtig lækre ! Synes de er bedre end olieristede mandler, og med garanti også sundere.
Og så er de hurtige at lave !

200 g. mandler
2 dl. kogende vand
4 spsk.fint salt
Ekstra salt til drys

Kog vandet og bland det med 4 spsk. fint salt. Når saltet er opløst tilsætter du mandlerne og lader dem trække i 20-25 min.
Tænd ovnen på 150 grader.
Hæld mandlerne i en sigte og lad dem dryppe godt af. Hæld dem ud på køkkenrulle, for at tørre dem lidt mere.
Bred dem ud på bagepapir på en bageplade og drys dem med fint salt (Jeg kværner saltet i min kaffekværn, men hvis du ikke har en kværn, drysser du bare med fint salt)
Bag mandlerne i 22 minutter.
Lad dem køle af på bagepladen. Opbevar dem i en lufttæt beholder.



Følg mig på facebook og få opdateringer ved nye indlæg.


tirsdag den 9. oktober 2012

Lynbrød



Dette brød tog mig kun en halv times tid at lave, fra jeg hældte ingredienserne i min røremaskine, til der stod et duftende brød på bordet.
Ingen hævning og ingen æltning, det er da genialt.


1 brød:

3 dl. lunkent vand (bland 2 dl. koldt vand med 1 dl. kogende)
50 g. gær
1 spsk. mørk sirup (kan erstattes af sukker)
1 æg
1  1/2 tsk. salt
3 dl. groft mel (jeg brugte 2 dl. rugmel og 1 dl. grahamsmel  - men brug hvad du har)
6 dl. hvedemel

Gæren opløses i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes i den rækkefølge opskriften viser.

Rør dejen sammen i et par minutter, i en røremaskine, eller med håndmixeren på højeste hastighed.

Hæld dejen i en brødform og sæt den direkte i en kold ovn og tænd på 225 g.
Efter 25 min. var mit brød færdigt, men det afhænger selvfølgelig af hvilken ovn du har, hvis det er en gammel ovn som er længe om at varme op, så tager det nok lidt længere tid.
Når brødet er fint gyldent og det lyder hult når du banker på det, er det færdigt.


mandag den 8. oktober 2012

Moussaka



Auberginerne saltes, så bitterstofferne trækkes ud
 
Denne skønne balkan-ret er den originale klassiske moussaka uden kartofler.
Kartoffel-moussakaen er en turistversion, som også smager ganske godt, den version får I en anden gang.
Jeg tror at det er sådan med denne ret, at enten hader man den, eller også elsker man den.
Den karakteristiske kanelsmag dominerer retten og klæder den super godt, synes vi.
 
4 personer:
 
800 g. hakket okse- eller lammekød
2 auberginer
2 dåser flåede tomater
2 hakkede løg
2 fed hvidløg, hakket
2 tsk. sukker
1 tsk. kanel
1/2 tsk. cayennepeber
salt og peber
 
Bechamélsauce:
6 dl. letmælk (jeg varmer den i microovnen, så er det hurtigere at bage saucen op)
25 g. smør
3 spsk. mel
1 æggeblomme
salt og peber
 
100 g. revet emmentaler
 
Skær aubergine i ½-1 cm skiver og vend med salt.
Lad stå i ca. 20 min., så bitterheden bliver trukket ud.
 
Svits kødet godt. Hvis det afgiver væske, så hæld det i en si og giv det en ekstra tur i gryden. Tilsæt løg og hvidløg og svits videre i et par minutter.
Tilsæt kanel og cayennepeber og derpå de flåede tomater og sukker. Lad saucen stå og simre i et kvarters tid under låg.
 
Skyl saltet fra auberginen, dup dem tørre på et viskestykke.
Steg dem i olie på begge sider i en teflonpande.

Bechamélsauce:
Smelt smørret i en tykbundet gryde, tilsæt melet og rør konstant. Hæld mælken i lidt ad gangen imens du stadig rører. Når saucen har en passende halvtyk konsistens, tager du gryden af varmen og pisker æggeblommen i. Smag til med salt og peber.

Tænd ovnen på 200 grader.

Læg nu aubergineskiver, kødsauce og bechamel sammen som en lasagne. Der skal være bechamelsauce på toppen.
Drys osten henover, og bag gylden i ovnen i ca. 30-35 min.

Servér tzatziki og græsk salat til.





søndag den 7. oktober 2012

Pæretærte med mandelmazarin





Denne tærte har jeg fundet inspitation til hos http://spisekammer.blogspot.dk/

Den er FANTASTISK! Den bliver helt sikkert en favorit her i huset.

Jeg har ændret lidt på forholdet af ingredienser i forhold til den originale opskrift. Bl.a. har jeg sukkeredigeret kagen. Jeg skriver den som jeg lavede den:

Pæretærte med mandelmazarin (1 stk.)

Mørdej:

150 g. mel
75 g. mandelmel (blend mandlerne fint)
100 g. koldt smør
50 g. flormelis
1 æg


Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt flormelis og derpå æg.
Ælt det hele sammen. Form en klump af dejen, svøb den i husholdningsfilm, pres den flad og læg den i køleskabet i min. 30 min. Smørret i dejen skal stivne, så den bliver lettere at arbejde med.

Mazarinmasse:

300 g. marcipan
150 g. sukker
140 g. smør
3 æg (stuetempererede)
2 dåser syltede pærer 
50 g mandelflager

Overtræk/pynt:
100 g. smeltet mørk chokolade

Tilbehør: flødeskum, is eller creme fraiche


Marcipan, sukker, smør og æggene piskes sammen til en jævn og glat masse. 

Når bunden er rullet ud og lagt i tærteformen, fordeles mazarinmassen henover den. 

Herefter drænes pærerne i en si. (Pærerne skal duppes tørre, hvis de er for våde tager det længere tid at bage kagen færdig)

Tryk pærerne lidt ned i mazarinmassen. Drys herefter mandelflagerne ud over tærten. 




Bag den nederst i en forvarmet ovn ved 175° i cirka 45 minutter. Bagetiden kan variere afhængig af ovn, så første gang du laver den skal du følge med. Mazarinmassen skal være færdigbagt i midten af tærten inden du tager den ud. 

Når tærten er færdig tages den ud og sættes til at køle af. Imens smeltes chokoladen til at pynte tærten med. Pynt tærten med den smeltede chokolade på din foretrukne måde.





Et Voila !!

lørdag den 6. oktober 2012

Hjemmelavede forårsruller


Rullevejledning:

bred fyldet ud på midten og rul som på nedenstående fotos

Fold begge sider stramt ind mod fyldet

Rul så stramt som du kan
forårsrulle-dej. Kan købes hos Etniske Købmænd.
Jeg køber det hos Dan Viet, Torvegade i Odense
Eller hos Bazar Fyn.


Det er slet ikke svært, at lave sine egne forårsruller.
Forårsrulledejen som du ser på ovenstående foto er meget nem at arbejde med.
Min mand hjalp med at rulle i dag og det tog os ca. 10 min. at rulle 20 stk.
Fyldet er hurtigt at lave og grøntsagerne må gerne være sprøde.
Hvis der bliver ruller i overskud, kan de fryses.
Forårsrullerne er fedtfattige, da de bages i ovnen, penslet med lidt olie.

Hjemmelavede forårsruller, ca. 20 stk. (4 pers.)

1 pk. spring roll pastry-dej (filodej kan også bruges)
500 g. hakket okse- eller svinekød 3-7 % fedt
400 g. finthakket hvidkål
200 g. revne gulerødder
3 fintsnittede forårsløg
125 g. friske bønnespirer, skyl dem godt!
2-3 tsk. sambal oelek
2-3 spsk. fiskesauce
2-3 fed hvidløg
en håndfuld glasnudler (overhældes med kogende vand og trækker i 5-7 min.)
Sukker, salt og peber.

Tilbehør:
Salat, gerne en grov kålsalat samt kogte jasminris

Til rullerne:
soya eller engelsk sauce
sød chilisauce

Fremgangsmåde;
Lad forårsrulledejen tø op på bordet, det tager ca. 1 time

Svits kødet i en gryde, til det får brune kanter. Tilsæt grøntsager, sambal oelek, salt og peber. Steg i et par minutter og tag gryden af varmen. Tilsæt glasnudler og fiskesauce. Smag til med lidt sukker. 

Tænd ovnen på 210 grader.

Lav forårsrullerne ved at følge billederne ovenover.
Luk rullen med lidt vand som du smører på snippen med fingeren.
Læg et fugtigt klæde over forårsrulledejen i mens du arbejder med den, så tørrer den ikke ud.

Læg forårsrullerne på bagepapir og pensl dem med et tyndt lag olivenolie.
Bag dem i ovnen til de er gyldne. Det tager ca. 15-20 min.
Giv dem evt. lidt grillvarme til sidst, hvis de mangler farve og sprødhed.

Spis dem varme med salat, soya og sød chilisauce.

Følg mig på Facebook og få de nyeste opskrifter først :-)